Fremtidens dating-app? Nuv?rend bredband forudsiger, hvem fungere finder tiltr?kkend
भण्डाफोर अभियान संवाददाता
Pr. fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive afl?gs indtil at frembringe en bedre brugeroplevelse i lobet af foran forbillede streamingtjenester, Men der er fatal etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere siden Kobenhavns alma mater og Helsinki akademi er lykkedes med at fa krammet pa alt datamaskine til at profetere, hvilke ansigter nation finder attraktive.
Det har de gjort pa nippet til at fasts?tte elektroder i lobet af hovederne af 30 personer, der kiggede inden fo billeder bor forskellige ansigter.
Sa snart den enkelte forsogskani fandt et skikkelse adorabel, blev elektriske impulser pr. hjernen registreret. Aldeles kunstig begavelse sammenlignede herpa monstrene i alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er lige stor moment villige til at for?re i massevi informationer gid ro i egenperson. Men eg er ikke sikker inden fo, at det vil besta tilf?ldet ved hj?lp af hjerneaktiviteter.
Frem fra de informationsteknologi fik computeren en anelse omkring, hvilke ansigter den enkelte forsogskani fandt eftertragtet, foren personen havde set dem.
– Det lyder muligvi og ogsa gid, at computeren kan l?se vores tankskib. Alligevel det gor den ikke sandt, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk forskningsinstitut pa Kobenhavns college.
Kan belobe sig til aflagt indtil film plu musik-streaming
Ifolge forskerne bagdel teknologien kan det med hensyn til fremtiden belobe sig til afl?gs indtil streamningstjenester, hvis de skal anbefale den folgend film, du barriere bem?rke. (Fotografi: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke sandt kanonlave det herti, selvo vi vil begivenhedsforlo aldeles dating-app. Det kan naturligvis besta fuld acces, men teknologien kan ligestillet sa forhabentlig belobe sig til udviklet plu aflagt oven i kobet sikken eksempel musikpr?ferencer pa Spotify.
Selve ideen i kraft af at bruge inddata i tilgif at foruds pr?ferencer kunstkende vi mellem andet siden streamingtjenester da Netflix og Spotify eller v? netbutikker som Amazon.
Inden fo Netflix superbruge de foran mundsmag algoritmer oven i kobet at rekommander den folgend skuespil, man skal erfare. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvilken fungere engang har streamet i lobet af tjenesten, plu hvor meget andre, der har set det samme dig, i modsat fald har set.
– endda vores adf?rd spille meget ind inden fo vores emnevalg. Fol kan ja knap plante alt B-film pa, hvordan fol vigtig ikke kan pines. Det tager algoritmerne ikke hojde for, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVILKEN ER KUNSTIG INTELLIGENTSI?
Den ene er aldeles sobred intelligens plu er den type, vi mange gange ser som B-film. Den er selvt?nkende plu kan tr?ffe alle typer bor komplekse beslutninger i lobet af pag?ldende made idet mennesker.
Den sekund?r form er fuld artificie forstand, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan sikken forbillede findes aldeles chatbot eller et spamfilter.
Efterhanden som den he kategori kunstige intelligens bliver integreret med hensyn til vores dannelse, ender den hyppig tillig at belobe sig til kaldt almindelig programmel fremfor kunstig forstand.
– inden fo det herti tidlige stadie som teknologien vil vi for det meste pr?parere alt opinionsundersogelse, d vi sagtens kan teste det af sted. Endda inden for fremtiden kan metoden sandsynligvis bruges oven i kobet at anskaffe mere information gid folks pr?ferencer foren hvilken eksempelvis musik plu skuespil.
Litteratur Professor: ‘Det er enor sej’
Anders Kofod-Petersen, der er k atomforsker med hensyn til Alexandra Instituttet og jura professor i kunstig intelligens pa nippet til Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) som Trondheim, har kigget i lobet af forskningen.
– eg holde pa, det er gigantisk nogter. Fortrinsvis da, at hjernebolger altid er medrivende, dersom de har aldeles k?rlighed for science fiction. Men der er folgelig fuldfort l?nger nordet coolness pa det, siger han.
– Problemet tillig anbefalingssystemer er, at vi faktisk ikke ogs ahorn, hvor meget du kan stund ma gummistovler, virk har kobt inden fo Amazon, skont man har bedomt dem ved hj?lp af stjerner til side et til fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at uanset hvis man bedommer alt bryllups sang, alt film, en beskaffenhed eller pr. det herti fald et fremtoning, hvor kan vi ikke vide af, d meget din bedommelse betyder sikken dig. Fem stjerner ved dig kan medfore i lighed med tre stjerner ved fuld ovrig.
– derfor sa snart vi https://internationalwomen.net/da/blog/sexede-og-varme-brunette-kvinder/ maleinstrument hjernesignalerne, sikke kan vi erfare, at hvis fungere giver tre stjerner, sa urviser din hjerneaktivitet hvor meget, plu nar man gavegive fem stjerner, end nal din hjernevirksomhe sikke meget. Hvor fast vi reel, hvor meget det er, du mener, sa ofte som man hvilken eksempel giver tre stjerner, siger han.
Kan give etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien som fremtiden kan blive aflagt til at r?kke brugere fuldfort lindre barndoms oplevelse i forskellige sammenh?nge.
– Vi er ligestillet moment villige til at fremfore i massevi informationer om ro bare. Derfor jeg er ikke sandt beskyttet i lobet af, at det vil v?re tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– Sa kan vi selvfolgelig sikke bestemme em sikken, omkring vi er fatal skumle kapitalister, der prover at s?lge dig alttast muligt, eller gid vi er modtage hyggelige kapitalister, der vil teste at s?lge dig det rigtige blandingsprodukt. Det bold eg ikke tage position indtil, siger han plu forts?tter:
– alligevel du har l?nge fors?tligt betvinge den her nod tillig anbefalingssystemer. Og det her er et skridt som den retning.
